Gode spisesteder i Svendborg
Hotel Svendborg’s restaurant hedder Restaurant Krinsen som er det ideelle valg for en god madoplevelse, uanset om det er hverdag eller weekend. Med et fransk inspireret á la carte menukort og en kulinarisk hyldest til det danske køkken tilbyder restauranten smagsoplevelser baseret på årstidens friske og lokale råvarer.
Fra friskfangede fisk fra sundet til lækre lam fra Hjortø samt svampe fra Hvidkildes skove og friskopgravede asparges fra Svanninge, er Krinsen dedikeret til at levere kulinariske højdepunkter i hyggelige omgivelser.
På det andet hotel inviterer Hotel Ærøs Restaurant gæsterne til at nyde en sublim gourmetmiddag i den stemningsfyldte Restaurant Ærø. Her serveres traditionelle danske retter af høj kvalitet, der kombinerer klassiske smage med et moderne twist.
Udover at være det perfekte sted for en gastronomisk oplevelse, åbner Restaurant Ærø også dørene op for selskaber. Med historiske stuer kan restauranten rumme selskaber fra 15 til 55 personer, og jeres fest vil blive præget af en hyggelig atmosfære og lækker traditionel dansk mad med et moderne pift.
Send din forespørgsel, også kontakter vi dig hurtigst muligt!